Flot fremmøde til generalforsamling - dagsorden jf. vedtægter og der var en god dialog og debat omkring klubben...
Lidt fra formandens beretning :
"Vi har i 2015 haft 130 betalende medlemmer og det er stort set det samme som sidste år. Vi har rigtig mange spillere i u-10 og U-12 både drenge og piger, en af grundende hertil er at vi i starten af sæsonen igen i samarbejde Højmarskolen havde besøg af håndbold-karavanen. Det er hvert år med til at der er nye piger og drenge der får smag for håndbolden. En anden grund er også at vi har dygtige trænere og der tænker jeg ikke kun sportsligt, nej også at de er gode til at hygge en gang i mellem og lave lidt sjov med ungerne !!
Vi havde i september måned 3 hold afsted til Struer opstarts-stævne og det var igen en succes med en masse godt socialt samvær og gode kampe. Det var u-12 og u-14 der var afsted.
Derudover har u-14 pigerne og drengene været til et en dags-stævne i Sønderjylland her sidst på året.
Vi har også deltaget i kommune-mesterskaberne hvor vi i år fik 2 mestre, u-10 piger og u-14 piger!
Det er så også året hvor vi for første gang i klubbens historie har et hold der har kvalificeret sig til 1. division. U-14 pigerne stillede til sæson start op til kval til 2. division og der snakkede Thomas om at hvis de ikke kvalificerede sig kunne de jo så måske vinde a. rækken før jul og så rykke op i 2. div. Efter jul.
Men de overraskede jo alle ved først at kvalificere sig til 2. division og ikke nok med det så vandt de også rækken rimeligt suverænt og har derfor nu efter jul spillet i 1. division. Preben Andersen fra kreds 7 sagde en dag at det virkelig har givet genlyd rundt omkring at så lille en klub var kommet i 1. division.
Jeg vil igen sige tusind tak til vore trænere som uge efter uge møder op og træner byens børn, det er jo frivilligt og ”næsten” ulønnet arbejde og uden Jer ville klubben virkelig være på den...."
Se billeder af bestyrelsen og UUV medlemmer under galleri