De Tykke Maver er en "lille klub i klubben" i FSH 88. Initiativtagere er Leif Poulsen og Keld Christensen. Medlemmer betaler kontingent til "De tykke maver" til de løbende arrangementer i deres egen lille klub i klubben.
Det er et hold bestående af både "gamle stjerner", "letfalmede stjerner", "stjerner fra andre galakser" men ikke nogen deciderede "sorte huller". Fælles for dem alle er dog, at lysten til at være sammen med de gamle gutter er drivkraften. Og det er fantastisk så hurtigt man falder ind i den gamle jargon. Tak for det til alle de gamle gutter.
Alle har enten som ungdoms-spillere eller/og seniorspillere gjort karriere enten i de gamle foreninger Holsted KFUM eller FSUI-håndbold eller i det "nye" FSH 88.
I begyndelsen deltog vi i turnering og kommunemesterskaber, men da de gamle kroppe ikke er så veltrimmede som tidligere, samles vi for nuværende mest til sociale sammenkomster med lidt hyggemotion og efterfølgende mad og drikke, hvor der fortælles historier fra "gamle dage".
Holdet har eksempelvis været i Campus-halle i Flensborg til en Bundesliga-håndboldkamp. Til Superliga-fodbold i Esbjerg. Diverse golf-matcher på Holsted Golfbane, spinning i Medius mv.
Det er herligt at høre historier om og fra tre så "klassiske navne" fra KFUM´s storhedstid, som Max Jørgensen, Flemming Schmidt og Jørgen Ottosen fra dengang Danmarks-serie-håndbold samlede over 300 tilskuere til hver hjemmekamp tilbage i 80érne.
Alders-præsident er Frede Uhrskov.
Den støste flok spillere i foreningen er de store årgange fra 1963-1967. Årgange som har spillet sammen en stor del af ungdomstiden og været på ture til Tyskland og Sverige sammen.
Sjovt som historierne og spillet og resultaterne altid bliver lidt bedre for hver gang de bliver fortalt.
Tak for hyggeligt samvær gutter.
Medlemmer i klubben:
Frede Uhrskov
Max Jørgensen
Jørgen Ottosen
Flemming Schmidt
Kenth Thaysen
Karsten Fyhn
Leif Poulsen
Keld Christensen
Henning Aaskov
Bjarne Wittendorff
Peter Villadsen
Thomas Bløcher
Bjarne Nissen
Mogens Krammer
Erik Hansen
Niels Bjerre
Brian Thaysen
Hans Jørgen Lund